Verdenen er blevet kold, og øde. Menneskeliv er sparsomt fordelt udover de golde ørkener og sletter. Mennesketer blevet forræderisk og grisk. Ingen ved hvorfor verdenen er som den er, men den er blevet opskur og underlig. Ting sker uden forklaring. For eksempel. Thomas, som boede lidt nede af hovedgaden begynde at slå sit hoved mod vægen, uden nogen egentlig grund. Han kunne ikke forklare hvorfor han gjorde det, men han sagde ”jeg er nød til at gøre det”. Jeg husker stadig de nætter hvor vi lå i skuret og hørte de rytmiske slag. Igen og igen. Det sendte kuldgysninger ned af ryggen på mig. Efter en uge var han død. Ikke så meget på grund af sult, for det lykkedes ham rent faktisk at indtage mad mens han gjorde det. Men hans kranie kunne ikke holde til det.

En mand kom vandrende igennem byen, uden stop. Man kunne se på ham at han var udkørt og træt, og ikke havde spist eller drukket noget i lang tid. Men vi kunne ikke få ham til at stoppe. Han kravlede sågar over et hus for at følge sin kurs. Han sagde at han skulle den vej. Men han stoppede ikke, ikke engang for at fylde op på forsyninger. Han fortsatte bare ud i ørkenen. Vores afgrøder dør, maden rådner og folk bliver syge. Alt dette skete ikke før i tiden. Der klarede vi os fint, og vi havde en forholdsvist stor folkerig by. Men det var i de gamle tider. Verdenen er ikke hvad den har været. Den er blevet underlig. Og farlig. De få maskiner vi har tilbage går i stykker og kan ikke repareres. Eller… går i stykker er ikke de rigtige ord. Mere: ”holder op med at fungere”. Man kan mærke det i vinden, lyset og på folkene på gaden. Verdenen er træt, og døende. Men vi lever stadig, selvom landskabet falmer og svinder ind. Jeg ved ikke hvordan landet på den anden side af ørkenen ser ud, men jeg har hørt det skulle være grønt. Jeg har aldrig set mere end de få planter de vokser her, så jeg har svært ved at forestille mig de skove der skulle være der, mange ”træer” siger de.

For et par måneder siden kom der en rejsende gennem byen, han virkede for så vidt normal nok, hvis ikke det havde været for hans kræfter. Han fik folk til at… til at gøre ting, som man ikke ville gøre. Men ikke på samme måde som Thomas og ham der gik lige ud. Mere på en… uhyggelig bizar måde. Jeg følte mig syg og gennemsyret af hans ondskab, når jeg var i hans nærvær. Jeg fik lyst til at ødelægge ting. Jeg tror han var en troldmand. Kun troldmænd har magten til den slags – kun troldmænd har magten til at indgyde den ondskab i folk. Vi fik også nyt fra omverdenen. En af den gamle Gunslingers, har åbenbart henrettet en hel by længere vest på. Uden nogen grund som sådan? Men han gik vist ud i den store ørken, han gik ikke denne vej over, så han er sikkert død nu. Hvad er der sket?

The wasteland